Juni 2014

Mojn alle sammen

Så er næste sanketur under opsejling.

Den finder sted

onsdag, den 18. juni 2014

med afgang fra IT huset klokken 19.00

Således har denne tur guiden beskrevet sanketuren:

Plukke- og naturtur onsdag d. 18 juni.

Guide: Axel.

Vi mødes på Flensborg landevej ved p-plads ved Sdr. Hostrup Sø.

Her står jeg klar ca. kl. 19.3o.

Så kører vi til Bjergskov på Assenholmvej

Herfra går vi en tur i området ca. 2 km . i et meget kuperet landskab, hvor der er israndlinier og strøsten, desuden kan vi også se træfodposer, det har ikke noget med kolde rødder at gøre.

På turen kan vi bl.a. finde Tormentil og vild Timian, længere fremme kan vi gå ind i en troldeskov, som består af mangestammet bøgetræer med mange spættehuller, desuden er der mange flotte svampe på træerne.

Bjergskov er et af Sønderjyllands fineste overdrev, og et af de få uberørte landskaber, som endnu findes i Danmark.

Herfra kører vi, hvis der er interesse for det, til Sdr. Hostrup Sø hvor der er masser af Pors, og endelig videre til

et sted hvor vi kan nyde det sociale samvær.

Med venlig hilsen Axel.

Husk plasticposer, grensaks, plantebog m.v. evt. også gummistøvler eller andet fast fodtøj. Medbring gerne en eller to smagsprøver fra dit sortiment.